CIVEZZA – feriebolig i Norditalien

Autentisk italiensk landsbyidyl

OBS: Ejendommen her er ikke en feriebolig i Amoitalia nu

Men et et inspirerende eksempel på den type ferieboliger, vi ønsker at tilbyde vores medejere i fremtiden. Den viser hvilken standard, beliggenhed og stil, vi går efter, når vi finder flere fælles ferieboliger.

CIVEZZA – feriebolig i Norditalien

Autentisk italiensk landsbyidyl

OBS: Ejendommen her er ikke en feriebolig i Amoitalia nu

Men et et inspirerende eksempel på den type ferieboliger, vi ønsker at tilbyde vores medejere i fremtiden. Den viser hvilken standard, beliggenhed og stil, vi går efter, når vi finder flere fælles ferieboliger.

Billeder af huset

Nyd den italienske rivieras charme

Civezza er et fantastisk sted for dem, der vil nyde den italienske rivieras charme – men i mere autentiske og afslappede omgivelser end i de store turistbyer. Enestående historisk ejendom med havudsigt og privat have. Indvendigt er ejendommen rigt dekoreret med imponerende freskoer, der pryder både lofter og vægge i flere rum. Den store salon har detaljerede loftsmalerier, som giver følelsen af et lille italiensk palads. På alle etager er de originale materialer bevaret, herunder terracottagulve, skiferbelægninger og elegante hvælvede lofter – både tøndehvælv og krydshvælv.

Bo i smukke omgivelser kun 10 minutter fra vandet

Ejendommen er meget smuk og har en unik beliggenhed i hjertet af en autentisk ligurisk landsby med udsigt over havet og 10 minutters kørsel fra stranden. Huset ligger i centrum af landsbyen, og der er 2 minutters gang til den nærmeste restaurant. I Civezza bliver du en del af en lokal og venlig landsby med små caféer, to dagligvarebutikker og traditionelle italienske restauranter. Her kan du opleve det ægte Italien langt fra masseturismen

Unik historisk ejendom med havudsigt og privat have

På husets øverste etage findes en historisk ovn, mens stueetagen rummer en fuldt intakt olivenoliepresse, hvor store møllesten tidligere blev trukket af okser. Ejendommen, som stammer fra 1600-tallet, er som en rejse tilbage til renæssancen og barokkens tid, hvor håndværk og udsmykning spillede en central rolle. Fra den store terrasse på øverste etage kan man nyde fri udsigt helt til havet. I haven er der en hyggelig taverna og et køkken, hvor man kan spise indenfor om vinteren og under den overdækkede veranda om sommeren. Ejendommen er møbleret med smukke antikke møbler, og der forventes tilladelse til at installere en pool i haven – hvilket vil gøre denne exceptionelle ejendom endnu mere attraktiv. Allerede når man træder ud af huset, kan man tage en smuk gåtur gennem pinjeskov og olivenlunde og nyde stilheden og den betagende havudsigt.

Kvadratmeter ikon

522 kvm.

Spiseområde ikon

Mange spiseområder

Garage ikon

Cykelgarage

Soveværelser ikon

2 køkkener

'Bymidte ikon

Vaskerum

Kvadratmeter ikon

2 stuer

Civezza – En charmerende lokal landsby
lidt over en time fra Nice lufthavn

Civezza er en charmerende lille middelalderlandsby i Ligurien, Italien. At være medejer af et feriehus i Civezza betyder at få det bedste af begge verdener – en rolig og autentisk landsby tæt på Middelhavet og de smukke liguriske bakker med vidunderlig udsigt over olivenlunde og vinmarker. Her befinder vi os nemlig i hjertet af produktionen af den berømte taggiasca-olivenolie. Overalt er der olivenpresserier og lokale producenter, som man kan besøge og købe det dyrebare “gyldne guld” fra – samt den berømte Vermentino, en udsøgt lokal hvidvin. Det giver også mulighed for en spændende gastronomisk oplevelse i området.

Civezza ligger på den italienske riviera, kun få kilometer fra de smukke strande i Santo Stefano, San Lorenzo al Mare og Imperia og deres charmerende lystbådehavne – men det føles som en helt anden verden med sine smalle brostensbelagte gader, gamle stenhuse og en ægte italiensk atmosfære. Her er ingen masseturisme, men stadig tæt på berømte kystbyer som Sanremo, Imperia, Alassio, Nice, Monaco og Cannes.

Området omkring Civezza byder på mange oplevelser året rundt. Hvis man er til en aktiv livsstil, er der gode muligheder for vandreture i landskabet og bjergene samt cykelture på den berømte Pista Ciclabile – en cykelsti langs kysten. Naturen her er betagende, og på under en time kan man skifte fra det milde klima ved kysten til den friske luft i de liguriske alper.

Mildt klima

Havudsigt

Italiensk landsbyidyl

Hyggelig have

Sjæl og charme

Soveværelser ikon

Stilfuld indretning

Gå på opdagelse i eventyrlige Civezza

7

Gå på opdagelse blandt lokale smagsoplevelser

I hjertet af landsbyen finder du små, familieejede butikker og caféer, hvor du kan smage dig igennem områdets specialiteter. Prøv fx den lokalt pressede olivenolie – ofte fremstillet af oliven, som du måske har passeret på din gåtur. Til frokost kan du nyde en klassisk ligurisk “trofie al pesto” – pasta med frisk basilikumpesto, ofte ledsaget af et glas lokal hvidvin fra de nærliggende bakker omkring Imperia.

Udsigt og vandring
– naturen lige udenfor døren

Civezza er det ideelle udgangspunkt for naturskønne vandreture. Tag stien op mod Monte Faudo, og bliv belønnet med en spektakulær panoramaudsigt over både Alperne og Middelhavet. Eller følg en af de gamle “mulattiere” – ældgamle stier, der forbinder landsbyerne – og mærk historiens vingesus under fødderne. Ruten mellem Civezza og nærliggende Lingueglietta er et absolut must for naturelskere.

Sanremo Musikfestival – en uforglemmelig oplevelse

Sagra dell’Olio Nuovo
– Den nye olies fest

Sommerens højdepunkt i Civezza er den årlige Sagra dell’Olio Nuovo, hvor landsbyen fejrer den nye olivenolie med boder, musik og langborde under åben himmel, og her får du mulighed for at smage på lokale delikatesser. Hele landsbyen samles, og du er inviteret. Når du har din egen bolig i Civezza, er du ikke bare besøgende – du bliver en del af noget større. Et sted, hvor man hilser på hinanden i gaderne, og hvor du kan finde ro, nærvær og fællesskab året rundt.

Civezza: Stedet med nærvær og fællesskab

Civezza er mere end en charmerende italiensk landsby – det er et levende fællesskab, hvor naboer kender hinanden, og gæster hurtigt bliver en del af det lokale liv. Året igennem byder byen på små, men hjertevarme events: udendørs filmvisninger, fællesspisninger, lokale kunstudstillinger og musik under åben himmel. Her mærker du den italienske landsbystemning helt tæt på – med plads til både samtaler, grin og nye bekendtskaber.
Kvadratmeter ikon

10 minutter fra havet

Supermarked ikon

250 m til købmand

250 m til café

Cykel ikon

100 m til cykelsti

Offentlig transport ikon

400 m til busstop

Pizzaria ikon

600 m til pizzaria

Behagelige temperaturer og varme solskinsdage

Den italienske Riviera nyder godt af sit beskyttede kystklima, hvor bjergene i baglandet skærmer mod de værste vinde. Det giver mange solskinstimer og en behagelig temperatur det meste af året. Sommeren bliver lidt køligere og vinteren lidt varmere end i resten af Sydeuropa. Generelt er klimaet på den italienske riviera meget attraktivt, især for dem, der gerne vil undgå de kolde danske vintre. Selv i vintermånederne kan man ofte sidde ude i solen midt på dagen!
Her er en oversigt over temperaturerne i løbet af året:

Vinter

december-februar

Dagtemperaturerne ligger typisk mellem 10-15°C, mens nætterne kan være kølige, omkring 5-10°C. Det er den vådeste periode, men stadig mild sammenlignet med Danmark.

Forår

marts-maj

Temperaturen stiger gradvist fra 14-18°C i marts til 18-22°C i maj. Havet begynder at blive varmere, og der er masser af sol.

Sommer

juni-august

Meget behagelige somre med temperaturer mellem 25-30°C og sjældent ekstrem varme som i Syditalien. Havbrisen gør det behageligt, og vandet er skønt til badning (22-26°C).

Efterår

september-november

September er stadig sommerlig med 24-28°C, mens oktober og november gradvist bliver køligere (ca. 15-22°C). Det er stadig skønt at være ude, og vandet holder varmen længe.

Naturen omkring Civezza

Ejendommen i Civezza ligger perfekt placeret på den italienske riviera, hvor I kan nyde en betagende havudsigt omgivet af bakker og bjerge. Landskabet er præget af de smukke Maritime Alper, der rejser sig kort efter kysten og skaber en ideel balance mellem Middelhavets blide brise og bjergenes friske, klare luft. Kun 20-30 kilometer fra Civezza begynder de første bjergområder i Ligurien, og på blot 30-40 minutters kørsel kan I opleve en helt anden side af regionens spektakulære natur.
Mod nord strækker de imponerende Maritime Alper sig op gennem Piemonte og videre ind i Frankrig. Hvis I elsker at vandre eller blot nyde den uberørte natur, byder området på utallige muligheder for eventyr i bjergene. En times kørsel fra Civezza ligger Parco Naturale delle Alpi Liguri, en nationalpark med dramatiske landskaber, frodige skove og stier, der fører jer gennem en storslået natur. Her kan I opleve den unikke stilhed i bjergene, nyde en picnic med udsigt over dalene eller blot lade jer fordybe i den fantastiske atmosfære.
Hvis I holder af skisport eller ønsker at opleve bjergene dækket af sne, ligger Monesi di Triora blot halvanden times kørsel væk. Om vinteren kan I tage på skitur i de hyggelige omgivelser, mens sommeren byder på bjergvandringer med spektakulære udsigter.
Civezza er det perfekte sted for alle, der ønsker en ferie med både afslapning og naturoplevelser. I kan starte dagen med en svømmetur i Middelhavet og slutte den af med en romantisk vandretur i bjergene, hvor I sammen kan nyde roen og de smukke omgivelser.

Den Italienske Riviera

Den Italienske Riviera er kendt for sine smukke kyststrækninger og et behageligt middelhavsklima året rundt. Området er kendt for frodige grønne bakker og en imponerende kystlinje, hvor krystalklart vand møder gyldne sandstrande. Den Italienske Riviera har i årtier tiltrukket kunstnere, forfattere og aristokrater, der har ladet sig inspirere af dens naturskønhed og afslappede livsstil. Langs Rivieraen finder man en række maleriske landsbyer og smukke, spændende havnebyer,  som man kan cykle til langs kysten, og hvor man kan opleve ægte italiensk kultur, lokale markeder og hyggelige strandcaféer.  Den italienske riviera kaldes “Riviera dei fiori” (blomster rivieraen) på grund af de utallige blomsterdyrkninger, der er i området. Elsker man bjerge, kan man på omkring 30 km (cirka en times kørsel) komme op i 1000 meters højde.
Skisportsstedet Limone Piemonte ligger ca. 110 km fra Civezza. Det er et populært skisportssted i Piemonte med godt terræn til både begyndere og øvede skiløbere.
Der er ca. to timer til lufthavnen i Genova og halvanden til lufthavnen i Nice.

En investering i livskvalitet
med potentiale for værdistigning

At lade penge stå på en bankkonto uden afkast giver ikke meget værdi, og aktiemarkedet er uforudsigeligt i disse tider. Som medejer får du en god økonomisk og en investering i livskvalitet – en mulighed for at nyde Italien året rundt, samtidig med at din kapital arbejder for dig.

Værdien af jeres aktie vil sandsynligvis stige over tid, men vi ønsker at skabe huse, der summer af liv og fællesskab – huset skal ikke blot være en økonomisk investering, men en feriebolig, hvor minder skabes og der er liv hele året.

Hvis I har børn der er mindst 18 år (og evt. børnebørn) har de også mulighed for at bruge jeres huse på samme måde som jer og evt. sammen med jer – I investerer i et fælles familiehus og fælles familieminder.

Italiensk madlavning i sommerhus i Italien

Deltag i vores infomøde

Få alle svarene på vores næste infomøde! Mød folkene bag Amoitalia, se mulighederne og stil spørgsmål.

Har du spørgsmål?

Vores infomøde er den bedste måde at få svar på dine spørgsmål – men har du noget, du gerne vil vide allerede nu?
Kontakt os, så hjælper vi dig videre!